Er du tilfreds med den service du får?
Kort vej fra problem til løsning
Oplever du det er vanskeligt at få den nødvendige service hos de store NAV konsulenthuse? Føler du at du ikke altid får det du har betalt for, og oplever du bureaukrati, hvor det er vanskeligt at få en konsulent til at forstå og løse dit problem? Er det svært at få leveret nye funktioner til tiden, og tager fejlrettelser ofte alt for lang tid?
Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, var det måske værd at tage en snak med os. Hos NaviTech er det vores mål at være tæt på kunderne og deres forretning, sådan at vi kan levere effektive løsninger på kort tid.
Én kontaktperson?
Hos NaviTech vil du få en fast kontaktperson, som kommer til at kende jeres opsætning i detaljer og derfor let forstår problemstillinger og jeres behov i forbindelse med udvikling af nye funktioner. Alle vores konsulenter er Microsoft certificerede og kender derfor NAV i detaljer. Det betyder at I hurtigt kan få en ide om opgavens omfang under samtalen med konsulenten, sådan at man har en ide om en ændring er en mindre opgave eller om det er mere krævende.
Ofte er det de små problemer, som skaber irritationer i hverdagen. Det kan være et felt der er placeret uhensigtsmæssigt, eller det kan være en genvej der mangler. Det kan også være en information, der ikke er tilgængelig i det skærmbillede, hvor der er behov for den, sådan at man hele tiden skal skifte skærmbillede. Men alt for ofte får man ikke rettet disse ting, da det hurtigt bliver alt for bureaukratisk at få forklaret konsulenten hvad man mener, og så er det lettere at affinde sig med tingene som de er.
Hos NaviTech vil du opleve, at vi løser denne type problemstillinger ved at logge på jeres skærm med en fjernsupport (TeamViewer), sådan at vi kan dele skærm og få forklaret hvad problemet er. Herefter retter vi problemet, og indenfor en time eller to kan tingene være løst.
Når der er tale om lidt større ændringer eller nye funktioner, skal vi naturligvis have lavet en kravspecifikation, sådan at begge parter ved, hvad vi skal ende ud med. Men ofte laver vi denne kravspecifikation sammen med kunden, og nogle gange ønsker vores kunder ligefrem at vi bare laver oplægget, for som de siger ”I kender jo vores forretning og ved næsten bedre end os, hvad det er vi har brug for”. Når kravspecifikationen er lavet kan vi give et estimat på hvad tilpasningen koster, og herefter går vi i gang med løsningen. Er der tale om mindre tilpasninger vil I ofte opleve at kunne få den nye funktion indenfor få dage. Klik her for at blive kontaktet af en konsulent eller ring på 70262126 for at få en uforpligtende snak.
Hvorfor vælge Navision?
Der findes i dag en lang række økonomisystemer, som slår på at de er billige at komme i gang med, og hvis virksomheden blot er ude efter at kunne udskrive fakturaer og lave simpel bogføring, så er disse systemer udmærkede. Tilsvarende findes der også store og kostbare løsninger, som kan løse alle aspekter af Enterprise Ressource Planning i store koncerner, men problemet med disse systemer er at de ofte er dyre at komme i gang med, ligesom fleksibiliteten er lille.
Men er man ude efter et fleksibelt ERP system, som virksomheden kan vokse med, og som kan tilpasses virksomhedens behov til en fornuftig pris, så er udvalget straks mindre. Hos NaviTech har vi mere end 14 års erfaring med ERP systemer, og vi følger hele tiden med i, hvad der er den bedste løsning. Efter vores bedste overbevisning, så er den bedste løsning i dag Microsoft Dynamics NAV, det der oprindeligt hed Navision. Microsoft Dynamics NAV er efterhånden en industristandard indenfor ERP systemer og har mere end 1 mio. brugere. Efter at Microsoft har introduceret SPLA licensformen hvor man lejer ERP systemet på månedsbasis, er det nu muligt at komme i gang for kun kr. 510,-/måned.
Microsoft Dynamics NAV indeholder alt indenfor Enterprise Resource Planning herunder bl.a.:
- Finans
- Debitor
- Kreditor
- Anlæg
- Produktion
- Time-/sagsstyring
- Lagerstyring med tilhørende lagerprocesser
- Projektstyring med igangværende arbejder
- Webintegration
- Business Intelligence
Vi anbefaler vore kunder at benytte den seneste version af Microsoft Dynamics NAV, som hedder Microsoft Dynamics NAV 2017 og integrerer med Microsoft Office og Microsoft Office365.